Loading...
CASES2019-05-20T11:49:54+00:00

Udsatte unge: Fra kanten til fællesskabet


Indsigter

Mødesteder
Udfordringen

For en voksende gruppe af udsatte unge er hverdagen ikke spækket med stærke og givende fællesskaber. De kæmper med massive psykiske og sociale problemer, føler sig ensomme og holdt udenfor i samfundet. De savner tilknytning til vedvarende fællesskaber i fx skolen eller fritidslivet og oplever i højere grad end andre unge brud med familie og venner i løbet af deres ungdom.

Når vi kender potentialet i at deltage i de brede fællesskaber, er det oplagt at spørge: Hvordan kan vi blive bedre til at bruge samfundets fællesskaber til at inkludere udsatte unge? Hvordan omsætter vi det, vi ved fungerer, til konkrete løsninger?

Tilgangen

’Udsatte unge: Fra kanten til fællesskabet’ samler den viden vi har om fællesskaber, og hvad de kan gøre for udsatte unge.

Med udgangspunkt i videngrundlaget afholdt Mandag Morgen i samarbejde med Hjem til Alle alliancen, Ungdommens Røde Kors, BL – Danmarks Almene Boliger, TrygFonden, Bikubenfonden og Tuborgfondet dialogkonferencen Fællesskaber – fremtidens socialpolitik? d. 15. maj 2019. Til konferencen samledes nøgleaktører på tværs af uddannelses-, bolig- og fritidssektoren for at diskutere, hvordan vi bliver bedre til at inkludere udsatte unge i samfundets brede, eksisterende fællesskaber.

Find vidensgrundlaget her

Kulturanalysen


Indsigter
Udfordringen

Danskerne er storforbrugere af kultur. De er hyppige deltagere i kulturelle aktiviteter, og de bruger flere penge på kulturen sammenlignet med befolkningerne i resten af EU. Samtidig er kultur det velfærdsområde, som danskerne prioriterer lavest, når de bliver bedt om at sammenligne kultur med andre politikområder.

På den baggrund blev Altingets kulturpolitiske netværk og Tænketanken Mandag Morgen blev enige om, at der eksisterer et stort behov for viden om danskernes holdning til kultur, der kan bidrage til at kvalificere den offentlige debat om kulturpolitik i Danmark. Hvad mener danskerne egentlig om kultur? Hvilken værdi tillægger de kulturoplevelser og kulturinstitutioner? Og hvad er danskernes holdning til den offentlige finansiering og investering i kulturen?

Tilgangen

”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne” er en undersøgelse af danskernes holdning til kultur og kulturpolitik, som er foretaget i samarbejde mellem Altingets kulturpolitiske netværk og Tænketanken Mandag Morgen. Undersøgelsen er muliggjort med bidrag fra 43 danske kulturinstitutioner. Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse og en række kvalitative interviews.

Analysen blev lanceret til et kombineret lancerings- og pressemøde i Hofteatret på Christiansborg d. 6. marts 2019. Lisbeth Knudsen, chefredaktør i Mandag Morgen, præsenterede analysens resultater efterfulgt af en paneldebat om prioritering af kulturlivet i Danmark med deltagelse af blandt andet kulturminister, Mette Bock, kulturordfører fra Socialdemokratiet, Mogens Jensen, kulturborgmester i Københavns Kommune, og museumsdirektør på M/S Museet for Søfart, Ulla Tofte.

Find analysen her

”Med Tænketanken Mandag Morgen har vi været i aldeles kompetente hænder omkring udformning og eksekvering af undersøgelsen. Tænketanken Mandag Morgen har udvist grundighed og kvalitet, der har sikret den validitet, som en sådan landsdækkende undersøgelse kræver. Ifølge danskerne udgør kunsten og kulturen et vigtigt fundament, der sikrer nødvendig sammenhængskraft, dannelse og udsyn. Vi håber, at vi med analysens resultater kan sparke gang i debatten om, hvordan kulturen burde blive prioriteret på linje med øvrige politiske områder.”

Thomas Gammeltoft, CEO, Copenhagen Film Fund og medlem af Altingets kulturpolitiske netværk.

VoresStemmer


Løsninger
Udfordringen

Demokratiet i Danmark er udfordret. Tilliden til politikerne er faldet markant de senere år, og mange danskere tror ikke længere på, at politikerne har løsningerne på samfundets udfordringer. De føler sig koblet af de politiske processer på Christiansborg og i kommunalbestyrelserne. Det er ikke bare en udfordring for politikerne – men for selve demokratiet.

Selvom Danmark på mange måder fortsat kan bryste sig af et levende demokrati med høj valgdeltagelse, et udbredt organisationsdemokrati og solide demokratiske institutioner både nationalt og lokalt, så er den dalende tillid til politikerne et opråb fra befolkningen, der ikke bør siddes overhørig. Netop derfor har Tænketanken Mandag Morgen, i samarbejde med Varde, Assens og Roskilde Kommuner og med støtte fra A.P. Møller Fonden, udviklet VoresStemmer*.

Tilgangen

VoresStemmer* er et forsøg på at komme den demokratiske udfordring til livs ved at eksperimentere med en ny form for politisk samtale, nye måder, som borgerne kan deltage i de politiske beslutningsprocesser på og en anden dialog mellem borgere og politikere.

Målet er at sætte behovet for udvikling af demokratiet på dagsordenen gennem både debat og konkrete aktiviteter. Projektet har indtil videre haft stor succes med at afprøve nye deltagelsesformater i langt større skala, end det tidligere er blevet gjort i Danmark. Vi inviterer et repræsentativt udsnit af borgerne i en kommune til en hel dag med udvikling af politik – og et efterfølgende forløb med videreudvikling af ideerne.

Er du interesseret i at vide, hvordan din kommune eller organisation kan blive en del af og bidrage til en ny demokratisk dagsorden?

Læs mere om projektet her

#Misinformation #Propaganda #FakeNews


Mødesteder
Foto: US Embassy, Denmark
Udfordringen

Fake news, misinformation og desinformation har været en udfordring ved valg i flere europæiske lande. 2019 er valgår i Danmark med både Folketingsvalg og Europaparlamentsvalg på programmet. Forureningen og forandringerne i vores informationsmiljø er blevet en reel udfordring, vi skal forholde os til.

Men hvordan påvirker fake news, misinformation og desinformation vores demokratiske institutioner og den offentlige debat? Hvad kan vi gøre for at bekæmpe den? Og hvordan kan vi lære fremtidige generationer at skelne information fra misinformation?

Tilgangen

I et samarbejde med Udenrigsministeriet og Den Amerikanske Ambassade arrangerede Tænketanken Mandag Morgen og TjekDet konferencen #Misinformation #Propaganda #Fake News – A Danish Perspective i november 2018. Her mødtes politikere, ambassadører, forskere, medier, repræsentanter fra undervisningssektoren og tech-industrien for at diskutere udfordringer og løsninger på misinformation og fake news.

Programmet bød på en lang række internationale keynote speakere, se det her. Blandt dagens hovedtalere var Jonathan Albright, medieforsker Columbia University. Han står bag nogle af de mest skelsættende afdækninger af misinformation i USA, og hans forskning førte til afsløringen af Cambridge Analytica-skandalen. Derudover talte en række internationale navne i form af blandt andet Lucas Graves fra Oxford University, Alina Polyakova fra Brookings Institution i Washington, D.C., og Aviv Ovadya, tidligere chefteknolog på det amerikanske Michigan Universitet og kendt som manden, der forudsagde fake news-krisen tilbage i 2016.

Mange sandheder
om sundhed


Indsigter

Mødesteder
Udfordring

Skal man lade sit barn vaccinere? Er cannabis medicin? Kan den rette kost kurere autisme? Mens mængden af information om sundhed og helbred vokser og vokser, oplever et stigende antal danskere, at det er svært at finde rundt i, hvad er sundt og usundt.  Samtidig ermistilliden til, at sundhedsautoriteter som læger og forskere ved, hvad der er sundt og usundt, voksende. Men hvem bærer ansvaret for udviklingen? Og hvad kan der gøres for at sikre, at udvekslingen af viden på sundhedsområdet er vidensbaseret og samtidig relevant og meningsfuld for borgerne?

Tilgang og resultat

Trygfonden og Tænketanken Mandag Morgen samlede forskere, myndigheder, medier, fagpersoner og patientforeninger til en arbejdende konference for at diskutere, hvilke muligheder de enkelte aktører – hver for sig og sammen – har for at vende udviklingen. Konferencen havde fokus på at udvikle konkrete løsninger og forpligte centrale aktører på handling.

Forud for konferencen lavede vi en befolkningsundersøgelse, der undersøgte hvilke kilder, danskerne bruger til at søge information om sundhed, og hvilke de opfatter som mest troværdige. Analysen fungerede som et fælles afsæt for deltagerne og bidrog desuden til at aktualisere problemstillingen.

Du kan læse analysen her

“Det bedste ved dagen var kombinationen af kvalificerede oplæg, spændende diskussioner og stram facilitering af gruppediskussioner.”

– Deltager på ’Mange sandheder om sundhed’

Industri 4.0 i praksis


Indsigter

Mødesteder
Udfordring

Digitale teknologier som kunstig intelligens, internet of things og big data forandrer lige nu vores samfund radikalt. Omstillingen til industri 4.0 skaber nye muligheder for danske virksomheder for at producere bedre, hurtigere og grønnere. Men det er ikke en udvikling, der sker af sig selv – det kræver politisk vilje, parate virksomheder og medarbejdere med de rette kompetencer. Så hvordan ser omstillingen ud i praksis – og hvad skal der til fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner, de faglige organisationer og fra politisk hold?

Tilgang og resultat

Vi gennemførte en analyse af, hvordan Teknisk Landsforbunds medlemmer oplever omstillingen til Industri 4.0, hvilke krav det stiller til deres kompetencer og uddannelser i fremtiden. Analysen byggede på en spørgeskemaundersøgelse, ekspertinterviews og desk research.

Analysens resultater blev formidlet i publikationen ”Industri 4.0 i praksis”, som du kan læse her.

På Folkemødet 2018 satte vi sammen med virksomheder, uddannelsesfolk og medarbejdere gang i debatten om, hvordan vi uddanner til industri 4.0. Du kan læse mere om debatarrangementet her.

Kommune Forfra


Indsigter
Udfordring

Velfærden er under forandring. Aktive borgere, alternative ressourcer, partnerskaber og politikudvikling uden for rådhusmatriklen er nøgleord i den omstilling. I disse år er mange kommuner ved at tage konsekvensen af, at kommunen ikke har patent på at levere velfærd. I stedet for at være i centrum for velfærden, er kommunen én af flere, der er med til at skabe rammerne for borgernes gode liv. I Aarhus Kommune er den omstilling i fuld gang. Kommunen havde derfor et ønske om at skabe en stærk fælles fortælling på tværs af forvaltningsområder, borgere, virksomheder, foreninger og politikere, der kunne bidrage til at understøtte forandringerne.

Tilgang og resultat

Vi udarbejdede et debatoplæg, der gennem artikler, portrætter, strategiske indspark, debatspørgsmål og konkrete eksempler viser, hvordan Aarhus Kommune arbejder med at gentænke velfærden. Fælles for fortællingerne er, at de viser, at velfærden er en fælles opgave, frem for en kommunal opgave, og at det stiller nye krav til medarbejdere i kommunen, til borgere i byen og til politikerne.

Læs debatoplægget her

Forebyggelse ifølge danskerne


Indsigter
Udfordring

Rygning, alkohol, manglende motion og forkert kost er de største dræbere i dagens Danmark. Vi bruger enorme ressourcer på at behandle og lindre effekterne af usund levevis – men samtidig forbløffende lidt på at forebygge problemerne. Særligt i forhold til børn og unge er der et enormt potentiale i at styrke forebyggelsesindsatsen. Sætter vi tidligt ind, så de unge ikke begynder at ryge og får gode kost- og motionsvaner fra start, forebygger vi en lang række sundhedsmæssige problemer senere i livet. Men hvad er effektiv forebyggelse, og hvilke initiativer bør politikerne og forebyggelsesfeltet fokusere på?

Tilgang og resultat

En af forudsætningerne for at lykkes med forebyggelse er, at indsatsen adresserer temaer og problematikker, som danskernes oplever som relevante og meningsfulde i deres hverdag. Det kræver grundig og ikke mindst opdateret viden om danskernes holdninger, opfattelser og ønsker til forebyggelse. Sammen med TrygFonden har vi derfor igennem de sidste 10 år gennemført en række omfattende befolkningsundersøgelser blandt danskerne, der bl.a. undersøger holdningerne til konkrete forebyggelsesinitiativer og mere principielle spørgsmål om, hvor ansvaret for den enkeltes sundhed skal placeres.

Du kan læse den seneste rapport ”Mellem broccoli og bajere – forebyggelse ifølge danskerne” her.

Fremtidens kost – og ernæringsfaglige


Indsigter
Udfordring

Hvordan tegner fremtidens arbejdsmarked sig for de kost- og ernæringsfaglige? Hvilke udfordringer og muligheder ligger forude? Og hvor er der brug for øget fokus og nytænkning for, at medlemmerne er relevante og efterspurgte på morgendagens foranderlige arbejdsmarked?

Kost & Ernæringsforbundet havde behov for et solidt og strategisk videngrundlag, som ledelsen kunne handle på baggrund af i forbundets arbejde med at styrke de kost- og ernæringsfagliges position på arbejdsmarkedet.

Tilgang og resultat

Vi gennemførte en analyse af, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig for de kost – og ernæringsfaglige, professionens styrker og udviklingspotentialer og hvilke samfundsmæssige og politiske udviklingstendenser, der kan få indflydelse på medlemmernes opgaveløsning og forbundets interessevaretagelse i fremtiden. Analysen bestod bl.a. en tendensanalyse, en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne og en interviewundersøgelse blandt relevante interessenter.

Analysen blev formidlet i en rapport til internt brug og centrale konklusioner blev præsenteret i et oplæg til hovedbestyrelsen.

”Vores samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen om fremtidens arbejdsmarked for de kost-,  ernærings- og sundhedsfaglige har først og fremmest givet os indsigt: Konkret og videnbaseret inspiration til hvordan vi som faglig organisation både kan gribe og skabe nye muligheder, der videreudvikler og styrker professionen til gavn for borgere og samfund.  Vi har nu et fremtidssyn og et referencepunkt udviklet med bidrag fra vores medlemmer og de vigtigste faglige, politiske og kommercielle aktører om professionens perspektiver for de kommende år.”

– Ghita Parry, forbundsformand, Kost & Ernæringsforbundet

Medarbejder med vilje
& Leder på kanten


Indsigter

Mødesteder
Udfordring

Når vi vil ændre velfærden, betyder det nye roller og opgaver for ledere og medarbejdere. I de seneste årtier har vi udviklet professionelle velfærdsorganisationer ud fra et virksomhedsideal. Vi har uddannet velfærdsledere til at udvikle og lede organisationer, der leverer klart definerede serviceydelser til borgerne. Og vi har opfattet medarbejderne som servicemedarbejdere med opgaven at imødekomme kundernes ønsker og behov – så effektivt som muligt.

Men i de kommende år og årtier skal vi have velfærdsledere, der kan udvikle organisationer, der er åbne for såvel borgere som lokalsamfund, og vi skal have medarbejdere, der kan bringe mennesker sammen, søge og forløse ressourcer – hos den enkelte borger, i dennes netværk, blandt grupper af borgere, frivillige organisationer, virksomheder m.fl.

Tilgang og resultat

I de to sideløbende udviklingsprojekter ”Leder på kanten” og ”Medarbejder med vilje” samlede vi kommuner, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, civilsamfundsorganisationer mv. om at udvikle bud på fremtidens velfærdsmedarbejder og leder på tværs af fagområder og sektorer. De to grupper mødtes løbende henover et år til udviklingsmøder, hvor deltagernes egne erfaringer og udfordringer fra egne organisationer, blev sat i spil.

På baggrund af de to projekter udarbejdede vi to publikationer, der viser de gode eksempler på ledere og medarbejdere, der indtager nye roller, og som præsenterer en række greb og metoder, der kan bruges til at arbejde med de nye roller.  Læs dem her og her.