Om TechReal
Hvad er TechReal?
TechReal – Ungdommens techtopmøde er et initiativ, der skal styrke digital dannelse hos elever på ungdomsuddannelser.
12. oktober forvandlede vi Københavns Professionshøjskole til et ungdommens kongrescenter for teknologi. 800 elever fra ungdomsuddannelser fra hele Danmark kunne bevæge sig rundt mellem en række temascener fordelt på tre etager. På hovedscenen løftede vi de største dagsordener med besøg af danske og internationale topnavne fra både politik- og teknologisektoren. Her var oplæg, samtaler og debatter, der engagerede og udfordrede elevernes viden og holdninger, og som inviterede dem til at reflektere over det samfund, de er en del af.
Forud for topmødet havde eleverne haft mulighed for at gennemføre en workshop (opvarmningsdebat) og en videokonkurrence, som underviseren kunne integrere i undervisningen på skolen.
Techtopmødet d. 12. oktober var en stor succes og blev positivt modtaget af de tilstedeværende elever, undervisere og oplægsholdere.
Vi håber på at gentage succesen næste år til TechReal 2023!
TechReals principper
Indhold og programpunkter udvikles sammen med unge
Techtopmødet udvikles med et unge advisory board sammensat af repræsentanter fra den brede ungdom og repræsentanter blandt tech-engagerede unge.
Altid mindst én ung (15-29 år) på scenen
Enten i form af en oplægsholder, paneldeltager eller vært for de enkelte programpunkter.
Unge talenter og rollemodeller løftes frem
Ungdommens Techtopmøde finder og hjælper unge talenter indenfor tech, forskning, civilsamfund, iværksætteri, journalistik og politik til taletid og eksponering over for andre unge, såvel som over for beslutningstagere og meningsdannere inden for techområdet.
Aktiviteterne til TechReal 2022
Ungdommens Techtopmøde
12. oktober blev Ungdommens Techtopmøde afholdt i København på Københavns professionshøjskole, Campus Carlsberg.
Arrangementet bestod af en hovedscene og en række mindre temascener, de unge kunne shoppe imellem afhængig af interesse. På hovedscenen løftedes de største dagsordener med besøg af både danske og internationale topnavne indenfor tech. Her var der både oplæg, samtaler og debatter, der engagerer, inddrager og udfordrer eleverne. Eventet kulminerede med en livehøring af unges egne anbefalinger til en bedre digital fremtid hos repræsentanter fra tech-industrien og hos danske og europæiske politikere.
Opvarmningsdebatter i klasserne
Inden selve topmødet blev ungdomsuddannelser udarbejdede elever fra ungdomsuddannelser i hele landet en række anbefalinger, som blev overrakt til politikere og tech-repræsentanter. Vi kalder det for “opvarmningsdebatter”, og til formålet havde vi udarbejdet undervisningsmateriale, som var nemt at bruge får både undervisere og elever. En opvarmningsdebat er tiltænkt at vare et modul, og kan gennemføres på 90 minutter. Debatten er planlagt som en workshop og baseret på gruppearbejde, hvor eleverne skal komme med anbefalinger til fremtidens digitale samfund.
Videokonkurrence
Til TechReal havde de unge mulighed for at vinde en studietur til Bruxelles, sponseret af Microsoft, hvor de blandt andet skulle besøge Microsofts hovedkvarter og møde europæiske politikere. I forbindelse med TechReal havde vi igangsat en videokonkurrence, hvor eleverne i hold skulle lave en video med fokus på en eller flere muligheder, som den digitale udvikling fører med sig. Til at afgøre konkurrencen havde vi nedsat et dommerpanel af unge med viden om tech. Vinderne blev offentliggjort på techreal 12. oktober.
Unge Advisory Board
Det er en kerneværdi i TechReal-projektet at vi ikke bare er et arrangement for men også med unge. Derfor har vi nedsat et Unge Advisory Board med 10 medlemmer i alderen 15-25 år, som skal hjælpe med at udvikle og forme TechReal.
Asta Gad Jarlshøi
Bestyrelsesmedlem, Kritik Digital
Albert Janssens
Næstformand, Erhvervsskolernes Elevorganisation
Pernille Skaarup
Dataetisk Ungeråd
Zoé Elkjær Nicot
EU-delegat, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
Frederik Enevoldsen
Næstformand, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
Phillip Rying
Vinder af DM i Teknologi, 2021
Nadia Schouw
Dataetisk Ungeråd
Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd
Johann Svane
Venstres Ungdom
Emma Holm Kristiansen
Cheftræner, Furesø eSport, LoL