Forebyggelse ifølge danskerne
UDFORDRING
Rygning, alkohol, manglende motion og forkert kost er de største dræbere i dagens Danmark. Vi bruger enorme ressourcer på at behandle og lindre effekterne af usund levevis – men samtidig forbløffende lidt på at forebygge problemerne. Særligt i forhold til børn og unge er der et enormt potentiale i at styrke forebyggelsesindsatsen.
TILGANG
I en analyse af udfordringen, tog vi blandt andet udgangspunkt i hvad der er effektiv forebyggelse, og hvilke initiativer politikerne og forebyggelsesfeltet bør fokusere på. Det kræver grundig og ikke mindst opdateret viden om danskernes holdninger, opfattelser og ønsker til forebyggelse.
RESULTAT
Sammen med TrygFonden har vi derfor igennem de sidste 10 år gennemført en række omfattende befolkningsundersøgelser blandt danskerne, der blandt andet undersøger holdningerne til konkrete forebyggelsesinitiativer og mere principielle spørgsmål om, hvor ansvaret for den enkeltes sundhed skal placeres. Du kan læse den seneste rapport ”Mellem broccoli og bajere – forebyggelse ifølge danskerne” her. Læs omtale af rapporten – Jyllands-Posten, Danske Patienter & DR