Stine Junge, Privatsektor ansvarlig, UNDP

Debatindlæg bragt på Mandag Morgen, 20 april 2019

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Mød to virksomheder. Den danske flyde­spærreproducent DESMI EnviRo-Clean og fiskemelsfabrikken TripleNine. Begge helt almindelige danske virksomheder, der vil tjene penge på at forretningsudvikle innovativt ved hjælp af verdensmålene.

TripleNine fra Esbjerg har indgået et samarbejde med partnere fra offentlige, private og forskningsba­serede organisationer for at udvikle en løsning, hvor de bruger muslinger til at opsamle kvælstof fra havet, som efterfølgende forarbejdes til foderingredienser. Ud over at reducere havforureningen vil det bidrage til at øge produktionen af proteiner og dermed til at løse nogle af verdens presserende fødevareudfordringer.

DESMI EnviRo-Clean har mere end 40 års erfaring med bekæmpelse af olieudslip. De er i gang med at ud­vikle en flydespærre til at bekæmpe en anden forure­ningssynder i verdenshavene. 90 procent af havenes plastik kommer fra verdens ti største floder, hvor største­delen af dem ligger i Asien. Den nye danske flydespærre vil forhindre plastaffald fra floderne i at strømme ud i ha­vet, hvor det er endnu vanskeligere at dæmme ind.

De to virksomheder har det til fælles, at de har brugt verdensmålene til at udvikle nye forretningsområder. De problemer, verdensmålene udpeger, identificerer samtidig en efterspørgsel på nye løsninger, og det har de forstået at omsætte til nye produkter.

Det kan være vanskeligt at omsætte verdensmålenes mange målsætninger til egentlige handlinger, som kan integreres i virksomhedernes forretningsudvikling. Udfordringen er især stor hos de små og mellemstore virksomheder, hvor alle medarbejdere ofte skal holde næsen i sporet for at levere på den næste ordre. Der er ikke altid kapacitet og ressourcer til at gå ombord i op­gaven. Verdensmålene er desuden formuleret sådan, at 60 procent af de mange delmål og indikatorer er om­råder, som verdens regeringer primært skal levere på.

Så hvordan har TripleNine og DESMI EnviRo-Clean ta­get målene til sig?

Operationalisering af verdensmålene i tre niveauer

Der er flere forskellige måder, hvorpå virksomheder kan arbejde med verdensmålene. Man kan opdele til­gangen til at arbejde med verdensmålene i tre forskel­lige niveauer. Se figur 1.

Virksomheder kan eksempelvis arbejde med ver­densmålene som et risikostyringsinstrument, hvor man sikrer, at man lever op til lovgivning og standar­der. Det kan være lovgivning, der eksempelvis forbyder bestikkelse og korruption, eller miljøstandarder, som skal overholdes for at undgå bøder.

På næste niveau kan man arbejde med verdensmå­lene via værdikæden og optimering af produktions­forhold. Virksomheder kan eksempelvis stille krav til deres underleverandører om, at de skal levere mere bæ­redygtige løsninger, de kan indføre grønnere indkøbs­politikker, eller de kan optimere deres energiforbrug. Dette niveau kan både give økonomiske besparelser og have en stor bæredygtig indflydelse på samfundet.

På det tredje niveau betragter virksomheder ver­densmålene (og delmålene) som nye markedsmulighe­der – med andre ord, som et innovationskatalog eller et ”eksportkatalog”, som finansminister Kristian Jensen kalder det. Virksomheder kan vælge at investere res­sourcer i at udvikle de bæredygtige produkter, services eller forretningsmodeller, som kan løse de presserende udfordringer, som verdensmålene italesætter.

Identificer forretningsmulighederne

SDG Accelerator for SMV’er placerer sig i dette tredje ni­veau, hvor vi lader innovationen hos virksomhederne fungere som en motor, der kan åbne dørene for den bre­dere bæredygtighedsdagsorden. Det sker med konkrete værktøjer og metoder, som virksomhederne kan bruge i deres innovationsarbejde med verdensmålene.

Som en del af projektet har vi eksempelvis oversat de 169 delmål til forretningsmuligheder i nogle kort, som vi kalder SDG Opportunity Cards. Kortene bruges i forløbet til at identificere de konkrete markedsmulig­heder og udfordringer, som virksomheder kan adresse­re og bruge som udgangspunkt for deres forretningsud­viklingsprocess. Kortene operationaliserer målene ved at fremhæve den underliggende udfordring, der ligger i delmålene, samt den potentielle rolle, som virksomhe­derne har i indfrielsen.

Det er vigtigt at undgå, at virksomhederne falder i greenwashing-grøften. Også kaldet SDG-washing. I SDG Accelerator har vi derfor udviklet en SDG Impact Forecasting Approach, der kan bruges til at forstå, måle og demonstrere effekten af virksomhedernes aftryk på verdensmålene.

Det kan godt være en lidt kompliceret affære, der ofte afhænger af den specifikke kontekst og kræver data, der skal indhentes uden for virksomheden. Det kan ofte være vanskeligere at forudse løsningens effekt på verdensmålene end at forudse selve produktionen af produk­tet.

Tag eksempelvis Bluetown, der arbejder med at øge antal­let af internetforbindelser i øde landdistrikter i blandt andet Afrika og Indien. De udvider antallet af personer, der har ad­gang til internettet i et bestemt afgrænset område, som et di­rekte resultat af forretningen. Løsningen leverer ind på det specifikke delmål 9.c, der hører under verdensmålet om indu­stri, innovation og infrastruk­tur. Og resultatet er let at måle.

Men så er der den effekt, som Bluetowns løsning har på menneskers adgang til bedre informationer om sundhed fra internettet. Det relaterer til verdensmål nummer tre. Men det øgede niveau af sundheds­informatiner kan være vanske­ligere at måle på. Det er derfor nødvendigt, at de indikatorer, som virksomhederne udvælger i accelerator-programmet, er så specifikke og konkrete som muligt.

Ulemperne skal også regnes med

Ud over at der skabes tilsigtede positive resultater via innova­tion i programmet, så skal man have for øje, at alle løsninger potentielt set vil kunne med­føre utilsigtede negative kon­sekvenser, der berører sociale og miljømæssige forhold. I SDG Accelerator bruger vi derfor også vores SDG Impact Forecasting Approach til at synliggøre de utilsigtede, negative konsekvenser af en løsning, således at de på et tidligt tidspunkt kan undgås, eller så virksomhederne kan være forberedte på konsekvenserne.

Vi etablerer derfor et safe space, hvor virksomheder­ne eksempelvis møder udviklings- og bæredygtigheds­eksperter, så de kan komme godt rundt om nogle af de utilsigtede negative konsekvenser, som en løsning kan have. Således kommer problemerne frem i lyset og kan potentielt set adresseres.

Deltagelse fra den øverste ledelse

Et afgørende element i programmet er også, at den øver­ste ledelse er engageret og deltager i hele innovations­rejsen. Det faktum, at vi har haft ledelsen med til alle møder, har haft afgørende betydning for de produktud­viklinger, som virksomhederne er endt op med. At have beslutningstagerne helt tæt på, har givet forretningsud­viklingen fremdrift og gjort den effektiv og agil.

—

Stine Kirstein Junge er leder af SDG Accelerator, UNDP’s nordiske kontor. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Klik her for at læse debatindlægget på Mandag Morgen