Hvis der skal være penge og varme hænder nok til velfærden i fremtiden, så må danskerne tøjle deres forventninger.

Det mener et flertal af medlemmerne i en arbejdsgruppe om fremtidens velfærd nedsat af Tænketanken Mandag Morgen. Arbejdsgruppen består af 90 offentlige og private ledere og specialister, og de peger overvældende i samme retning:

”Arbejdsgruppens medlemmer siger det meget klart: Der er ikke råd til alt det, vi som borgere forventer, at velfærdsstaten skal gøre for os,” siger Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Mandag Morgen.

”Medarbejdere på landets sygehuse, plejecentre og folkeskoler oplever hver dag presset for at levere den service, borgerne efterspørger. Men i mange tilfælde er det ikke muligt, fordi der mangler personale eller midler,” siger hun. Det kan i sidste ende skabe konflikter, polarisering og mistillid til politikerne og systemet, mener Lisbeth Knudsen, der er medleder af arbejdsgruppen.

En nødvendig prioritering

Det er en udfordring som Jacob Bundsgaard nikker genkendende til. Den tidligere S-borgmester fra Aarhus efterspørger en ærlig samtale med danskerne om, hvad der kan lade sige gøre, og hvor vi er nødt til at prioritere:

”Vi skal sikre, at vi også har et velfærdssamfund i fremtiden. Og for at gøre det, skal vi se i øjnene, at nogen må undvære en service, de får i dag, så vi i stedet kan prioritere dem med størst behov,” siger den tidligere toppolitiker, der i dag er direktør i sit eget rådgivningsfirma og medleder af arbejdsgruppen for Tænketanken Mandag Morgen.

En ny samfundskontrakt

Arbejdsgruppen for Fremtidens Velfærd blev nedsat i starten af 2026, og det er gruppens foreløbige konklusioner, der udkommer nu i en rapport. Arbejdsgruppen består af 90 medlemmer og spænder bredt fra kommuner til universiteter og civilsamfund og private aktører.

Gruppens medlemmer er blevet bedt om at placere sig på en linje alt efter, hvor de står i følgende dilemma: Skal velfærden udvikles med udgangspunkt i borgernes forventninger (A), eller skal vi aktivt forme og begrænse forventningerne til, hvad velfærden kan og skal levere (B)?

Selvom der er stor enighed om behovet for at arbejde med borgernes forventninger, er det lettere sagt end gjort.

”Forventningerne er tårnhøje, og det kræver en begrænsning, men hvordan gør vi det? Vi er fuldstændig enige om, at vi kommer til at lave nogle prioriteringer, nogle valg og nogle dialoger, men hvordan gør vi det på en legitim måde?” siger et af medlemmerne af arbejdsgruppen.

Derfor sender arbejdsgruppen fem anbefalinger til politikerne, der skal skabe rammerne for, at velfærden kan følge med virkeligheden frem mod 2040, hvor vi bliver flere ældre og medarbejdermanglen stiger.

Fem anbefalinger til politikerne

• En ny samfundskontrakt for velfærden: Politikerne bør tage ansvar for en mere ærlig samtale om en sammenhængende vision for velfærdssamfundet, hvor forventninger til velfærden kobles tydeligt til økonomi, arbejdskraft, prioriteringer og befolkningens eget ansvar.
• Prioritering og differentiering: Politikerne bør tydeliggøre den fælles grundtryghed og de rettigheder, der skal gælde på tværs af landet, og samtidig fastlægge åbne processer for de valg, der kan træffes lokalt eller efter behov.
• Forebyggelse: Politikerne bør skabe flerårige økonomiske rammer, der gør det muligt at investere i forebyggelse på tværs af sektorgrænser, budgetår og myndighedsområder.
• Teknologi og AI: Politikerne bør etablere en fælles ramme for sikker og ansvarlig anvendelse af AI i velfærden
• Samarbejde, implementering og skalering: Politikerne bør fjerne konkrete barrierer for ligeværdige partnerskaber med mindre aktører. Ansvar, finansiering og beslutningskraft skal være tydeligt fordelt.

Læs mere og download hele rapporten her