Hvis der skal være penge og varme hænder nok til velfærden i fremtiden, så må danskerne tøjle deres forventninger.

Det mener et flertal af medlemmerne i en arbejdsgruppe om fremtidens velfærd nedsat af Tænketanken Mandag Morgen. Arbejdsgruppen består af 90 offentlige og private ledere og specialister, og de peger overvældende i samme retning:

”Arbejdsgruppens medlemmer siger det meget klart: Der er ikke råd til alt det, vi som borgere forventer, at velfærdsstaten skal gøre for os,” siger Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Mandag Morgen.

”Medarbejdere på landets sygehuse, plejecentre og folkeskoler oplever hver dag presset for at levere den service, borgerne efterspørger. Men i mange tilfælde er det ikke muligt, fordi der mangler personale eller midler,” siger hun. Det kan i sidste ende skabe konflikter, polarisering og mistillid til politikerne og systemet, mener Lisbeth Knudsen, der er medleder af arbejdsgruppen.

En nødvendig prioritering

Det er en udfordring som Jacob Bundsgaard nikker genkendende til. Den tidligere S-borgmester fra Aarhus efterspørger en ærlig samtale med danskerne om, hvad der kan lade sige gøre, og hvor vi er nødt til at prioritere:

”Vi skal sikre, at vi også har et velfærdssamfund i fremtiden. Og for at gøre det, skal vi se i øjnene, at nogen må undvære en service, de får i dag, så vi i stedet kan prioritere dem med størst behov,” siger den tidligere toppolitiker, der i dag er direktør i sit eget rådgivningsfirma og medleder af arbejdsgruppen for Tænketanken Mandag Morgen.

En ny samfundskontrakt

Arbejdsgruppen for Fremtidens Velfærd blev nedsat i starten af 2026, og det er gruppens foreløbige konklusioner, der udkommer nu i en rapport. Arbejdsgruppen består af 90 medlemmer og spænder bredt fra kommuner til universiteter og civilsamfund og private aktører.

Gruppens medlemmer er blevet bedt om at placere sig på en linje alt efter, hvor de står i følgende dilemma: Skal velfærden udvikles med udgangspunkt i borgernes forventninger (A), eller skal vi aktivt forme og begrænse forventningerne til, hvad velfærden kan og skal levere (B)?

Selvom der er stor enighed om behovet for at arbejde med borgernes forventninger, er det lettere sagt end gjort.

”Forventningerne er tårnhøje, og det kræver en begrænsning, men hvordan gør vi det? Vi er fuldstændig enige om, at vi kommer til at lave nogle prioriteringer, nogle valg og nogle dialoger, men hvordan gør vi det på en legitim måde?” siger et af medlemmerne af arbejdsgruppen.

Derfor sender arbejdsgruppen fem anbefalinger til politikerne, der skal skabe rammerne for, at velfærden kan følge med virkeligheden frem mod 2040, hvor vi bliver flere ældre og medarbejdermanglen stiger.

Fem anbefalinger til politikerne

  • En ny samfundskontrakt for velfærden: Politikerne bør tage ansvar for en mere ærlig samtale om en sammenhængende vision for velfærdssamfundet, hvor forventninger til velfærden kobles tydeligt til økonomi, arbejdskraft, prioriteringer og befolkningens eget ansvar.
  • Prioritering og differentiering: Politikerne bør tydeliggøre den fælles grundtryghed og de rettigheder, der skal gælde på tværs af landet, og samtidig fastlægge åbne processer for de valg, der kan træffes lokalt eller efter behov.
  • Forebyggelse: Politikerne bør skabe flerårige økonomiske rammer, der gør det muligt at investere i forebyggelse på tværs af sektorgrænser, budgetår og myndighedsområder.
  • Teknologi og AI: Politikerne bør etablere en fælles ramme for sikker og ansvarlig anvendelse af AI i velfærden
  • Samarbejde, implementering og skalering: Politikerne bør fjerne konkrete barrierer for ligeværdige partnerskaber med mindre aktører. Ansvar, finansiering og beslutningskraft skal være tydeligt fordelt.

Reformmotoren løber tør for brændstof

Finansminister Peter Hummelgaard (S) deltog i lanceringen af rapporten 2. november, hvor han takkede arbejdsgruppen for deres bidrag til debatten om fremtidens velfærd. Ifølge Peter Hummelgaard er der er et kæmpe behov for at nytænke velfærdssamfundet, hvis der skal være råd til både oprustning, velfærd og klima:

“Det skal ikke være et valg om at bevare eller afvikle velfærdssamfundet. Det er et valg om at forandre velfærdssamfundet i tide eller få forandringen dikteret af mangel,” sagde Peter Hummelgaard fra scenen i Dansk Arkitektur Center (DAC), der lagde rammer til lanceringen.

“Som finansminister, som socialdemokrat og som borger er det afgørende for mig, at vi kan stole på, at hjælpen er der, når vi har brug for den, også i fremtiden,” sagde han.

“Fordi det, vi skal give videre, er ikke bare et velfærdssamfund, der hænger sammen på papiret. Det er et velfærdssamfund hvor vi er trygge i hverdagen, hvor vi har tillid til hinanden og vi har en sikkerhed i, at staten står bag os, når vi har allermest brug for den,” sagde han.

Men den store reformmotor i dansk økonomi er ved at løbe tør for brændstof, advarede Peter Hummelgaard.

“Arbejdsudbudsreformer har været den store reformmotor i dansk økonomi, men vi er ved at ramme muren for hvor hvor langt videre man kan komme ned af af det spor,” sagde han.

Peter Hummelgaard fremhævede i stedet flere af regeringens andre tiltag. Bl.a. en bebudet helhedsplan, der skal mindske forskellene mellem by og land, reform af SU-systemet, så færre hjemmeboende får adgang til ydelsen, og den store ambition om at skære 30.000 årsværk med kunstig intelligens.

Stempler middelklassen ud med fødderne?

Men det bliver også nødvendigt at gardere velfærdsstaten mod, at middelklassen “stempler ud med fødderne,” fordi de oplever velfærdsforringelser, sagde finansministeren.

“Det, der sker lige nu i de her år, det er jo, at kommunerne bruger en stadig større andel af de flere penge, vi giver til velfærd, på særligt det specialiserede område,” sagde Peter Hummelgaard.

Konskevensen er, at middelklassen må leve med, at der er lidt ringere service for dem. Derfor er det nødvendigt i fremtiden at bruge flere penge på normalområdet, hvis den brede opbakning til velfærdssamfundet skal bevares i fremtiden, sagde Peter Hummelgaard.

Læs mere og download hele rapporten her