Samarbejdet mellem skole og hjem fungerer overvejende godt, viser en ny undersøgelse fra Skolelederforeningen og Tænketanken Mandag Morgen. De gode erfaringer bør fylde mere i debatten, mener formand Dorte Andreas, der samtidig bider mærke i, at samarbejdet bliver svært, når børn er i mistrivsel.

Langt de fleste skoleledere oplever, at de har et godt samarbejde med forældrene. Det samme oplever et stort flertal af forældrene.

Det viser en ny undersøgelse, Folkeskolen under forandring, som også dokumenterer, at uenigheder med skolen hører til sjældenhederne for de fleste, og at forældre i vid udstrækning synes, at skolen stiller passende forventninger til dem og inddrager dem, når der er brug for det.

“Midt i de mange negative historier om folkeskolen viser analysen et mere nuanceret billede: Skole og hjem har et godt samarbejde. Det mener 93 procent af skolelederne og 78 procent af forældrene. Det er et stærkt udgangspunkt for at løse de udfordringer, der opstår omkring børnene,” siger Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Mandag Morgen.

Hun bakkes op af Skolelederforeningens formand Dorte Andreas:

”Vi skal glæde os over, at næsten otte ud af ti forældre vurderer samarbejdet med skolen positivt, og mere end ni ud af ti skoleledere siger det samme. Det er et stærkt afsæt for at gøre samarbejdet endnu bedre,” siger hun.

Tænketanken Mandag Morgen har for Skolelederforeningen spurgt både forældre og skoleledere, hvordan de oplever samarbejdet. Undersøgelsen skal give et fælles billede af, hvad der fungerer i hverdagen, og hvor det bliver svært.

Svært samarbejde ved mistrivsel
Blandt de forældre, der vurderer, at deres barn er i lav trivsel, oplever fire ud af ti samarbejdet med skolen som dårligt eller meget dårligt.

Dorte Andreas opfordrer politikerne til at investere i forebyggelse og tidlige indsatser. Hun peger også på, at skolerne skal have tid til at følge op sammen med forældrene.

”Forældre skal selvfølgelig være optaget af deres egne børn. Men skolens opgave er at tage hensyn til alle børn og få fællesskabet til at fungere.” — Dorte Andreas

”Når et barn mistrives, er både familien og skolen under pres. Her har vi et særligt ansvar for at holde fast i samarbejdet og lave klare aftaler om, hvad der skal ske. Og kommunen har et ansvar for at sørge for, at PPR og familieafdelingen er tilgængelige, så skolen og familien kan få den nødvendige hjælp,” siger Dorte Andreas.

Hensynet til barnet og klassen
Når der opstår uenigheder mellem forældre og skole, handler det ifølge skolelederne oftest om balancen mellem hensynet til den enkelte elev og hensynet til klassefællesskabet. Halvdelen af skolelederne oplever, at nogle forældre i høj eller meget høj grad prioriterer deres eget barns behov over fællesskabet.

”Forældre skal selvfølgelig være optaget af deres egne børn. Men skolens opgave er at tage hensyn til alle børn og få fællesskabet til at fungere. Derfor skal vi være klare om, hvad forældrene kan forvente af skolen, og hvad vi har brug for, at de bakker op om,” siger Dorte Andreas.

Hun peger på, at skolebestyrelserne kan være med til at sætte retning for, hvordan forældrene bidrager til skolens fællesskab.

”Forældrene skal bakke op om de fælles aftaler, og politikere og forvaltninger skal stå bag skoleledelsens fagligt begrundede beslutninger, også når en families ønske ikke kan imødekommes,” siger Dorte Andreas.

Når noget går skævt, forventer forældrene handling

Mere end tre ud af fire forældre har forståelse for, at skolen ikke kan forhindre alle konflikter. Når forældre fortæller, hvad deres uenigheder med skolen har handlet om, er manglende opfølgning og for langsom handling blandt de hyppigste svar.

”Et godt skole-hjem-samarbejde skal også kunne rumme uenigheder, men det er vigtigt, at forældrene kan regne med, at skolen tager deres bekymringer alvorligt, handler og følger op,” siger Dorte Andreas og understreger:

”Derfor er det også nødvendigt, at der også bliver set på de vilkår og rammer, som skolerne har for tid og ressourcer til at handle og følge op”.

Læs hele undersøgelsen her.