Sammen med LEGO Fonden har Tænketanken Mandag Morgen lavet den første undersøgelse af sin slags. –  Den tager temperaturen på skolebørns holdninger til et godt børneliv på tværs af de betydningsfulde arenaer: familien, skolen og fritidslivet.

Litteraturstudiet om trivsel og leg ifølge børnene giver et overblik over relevant nordisk børneforskning om børns trivsel og leg fra et børneperspektiv, og fungerede samtidigt som vidensgrundlag for den videre undersøgelse og videns produktion i projektet ”Det gode børneliv – ifølge børnene”, som Tænketanken Mandag Morgen og LEGO Fonden lancerede i efteråret 2021.

Formålet med litteraturstudiet var at afdække den nyere børneforsknings svar på spørgsmålet: Hvordan oplever børn selv deres trivsel og leg i hverdagen?

Litteraturstudiet består af 61 studier fra de skandinaviske lande: Danmark, Sverige og Norge. Litteraturstudiet er inddelt i to overordnede temaer: trivsel og leg. Inden for de to temaer gennemgår vi først de substantielle pointer fra de inkluderede studier, og dernæst giver vi en kort metodisk karakteristik af studierne samlet set.

Projektets udgivelser

Trivsel og leg ifølge børnene er et litteraturstudie over skandinavisk børneforskning.

Litteraturstudie

Samarbejdspartnere