Det gode børneliv – nu i kortere, digital version
Nu kan du læse den populære rapport i en mere let tilgængelig version
I efteråret 2021 lancerede vi i Tænketanken Mandag Morgen sammen med The LEGO Foundation ’Det gode børneliv – ifølge børnene’. Undersøgelsen er den første af sin slags, der tager temperaturen på skolebørns holdninger til et godt børneliv på tværs af de betydningsfulde arenaer: familien, skolen og fritidslivet.
Det blev til en lang rapport på 98 sider – for det gode børneliv er en kompleks størrelse, og børnene har haft meget på hjerte. Men vi har en ambition om at nå endnu længere ud med børnenes holdninger og perspektiver på børnelivet.
Derfor har vi kogt rapporten ned til en lettere, mere visuel og legende digital version, som samler de vigtigste resultater fra undersøgelsen, men som samtidig er overskuelig og nem at orientere sig i. Den nye version hedder ’Kort og godt om: Det gode børneliv – ifølge børnene’.
Vi håber alle, der er optaget af børnelivet har lyst til at gå på opdagelse i den!