Fritid i digital tid er et initiativ af Mary Fonden i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen og med støtte fra TrygFonden. Gennem interviews og casebesøg undersøger initiativet, hvordan forskellige fritidsfællesskaber håndterer digitale medier i praksis. Initiativet tager udgangspunkt i fritidsfællesskaber, der på en eller anden måde, har taget aktivt stilling til hvordan digitale medier skal indgå. Det kan være i gymnastikforeningen, ungdomsklubben eller musikskolen – alle de steder, hvor børn mødes for at udfolde sig, lære og danne fællesskaber.

Formålet med initiativet er at samle og dele erfaringer: Hvad sker der, når skærmene skrues ned eller forsvinder helt? Hvilken betydning har det for samværet, og hvad kræver det af både voksne, børn og forældre? Med hjælp fra aktører i fritidslivet og eksperter inden for trivsel og digital kultur udfolder initiativet, hvordan man som fritidsfællesskab kan tage det første skridt, hvor udfordringerne ligger, og hvordan man kan finde sin egen vej.

Resultaterne er samlet på hjemmesiden fidt.maryfonden.dk, hvor man bl.a. kan finde en praktisk guide, der skal inspirere klubber, foreninger og andre fritidstilbud til at udvikle deres egne løsninger og skabe rammer, hvor børn og unge kan være sammen på nye måder – både med og uden skærm.

Fritid i digital tid

Medarbejdere på projektet

Nini Katrine Bertelsen

Analytiker

nini@mm.dk

Aviaja Storm Johannesen
Projektkoordinator

asj@mm.dk

Nana Holstein
Analysechef

naho@mm.dk

Samarbejdspartnere