På arbejdspladser, hvor generativ kunstig intelligens må eller skal bruges, er to ud af tre medarbejdere positive over for implementeringen, og over halvdelen oplever, at de løser deres opgaver hurtigere med teknologien. Det viser en ny medarbejderundersøgelse fra Tænketanken Mandag Morgen i samarbejde med IDA, DM, HK og DI Digital. Undersøgelsen er finansieret af Tietgenfonden og munder ud i seks konkrete anbefalinger.
Men den viser også nogle skævheder: Opbakningen til teknologien er markant større på arbejdspladser med et klart formål og tydelige rammer for brugen af AI, og medarbejdere med stærke AI-kompetencer oplever langt større gevinster end medarbejdere uden AI-kompetencer.
Opbakningen følger de rammer, medarbejderne oplever
Undersøgelsen peger på, at generativ kunstig intelligens siver ind på de danske arbejdspladser og ofte hurtigere, end de formelle rammer kan følge med.
- Fire ud af ti medarbejdere oplever ikke retning fra ledelsen;
- kun 26 pct. oplever i høj grad, at de har fået kommunikeret et klart formål;
- og 46 pct. kender ikke til arbejdspladsens retningslinjer.
Der skal ledelse til
Dér, hvor medarbejderne oplever, at ledelsen har drevet processen med strategisk retning, klart formål og tydelige rammer, er 75 pct. positive – mod 48 pct., hvor det er uklart, hvem der driver udviklingen. Det gælder også, når rammerne er kommet til bagefter: Dér, hvor ledelsen har skabt rammerne på bagkant af medarbejdernes brug, er 68 pct. positive. Er formålet klart kommunikeret, er 78 pct. positive, mod 55 pct., hvor det ikke er.
”Vi ved, at værdien ved kunstig intelligens for alvor findes, når ledelsen sætter strategien. Samtidig ved vi også, at det for rigtig mange danske virksomheder lige nu handler om at komme med på vognen. Og der er det en central pointe, at man absolut ikke behøver have hele strategien klar fra dag ét for at lykkes. Retningen kan sagtens sættes undervejs i takt med, at man høster erfaringer fra medarbejdernes egen brug – udviklingen går så stærkt, at ingen kan nå at lægge en perfekt plan fra start. For langt de fleste virksomheder handler det lige nu om at komme i gang og få teknologien brugt i praksis, snarere end at sætte sig ned og lave rammer og regler. Retningslinjer er vigtige, men de må gerne blive til undervejs i takt med, at medarbejdere og ledelse lærer undervejs”, siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital.
“Medarbejderne efterspørger retningslinjer, og det er der god grund til. Det handler både om, at organisationer skal undgå risici ved, at der bruges usikre eller for dårlige systemer, men også om, at det afholder medarbejdere fra at komme i gang, fordi man er bekymret for at stå med ansvar for fejl, fordi man ikke kan se formålet, eller fordi det er svært at vide, hvilke kompetencer man skal tilegne sig, når man ikke kender værdien af og målet for at bruge AI”, siger Malene Mathisson-Hansen, forperson for AR, IDA.
Medarbejderne viser stor ansvarlighed i brugen af kunstig intelligens
Interviewene peger samtidig på, at når rammerne er utydelige, forskubbes ansvaret for at bruge kunstig intelligens fornuftigt i høj grad hen på den enkelte medarbejder. Og de fleste løfter det med stor forsigtighed: Anvendelsen samler sig om de understøttende opgaver, hvor medarbejderen selv kan vurdere resultatet, og teknologien holdes i højere grad væk fra det, der bærer fagligt ansvar og beslutninger. “Jeg kunne aldrig drømme om at tage råt for usødet, hvad [ChatGPT] kunne finde på at smide efter mig,” som en medarbejder udtrykker det.
”Medarbejderne viser faktisk stor ansvarlighed i den måde, de tager generativ kunstig intelligens i brug på. De bruger teknologien dér, hvor de selv kan vurdere kvaliteten og holder igen, når faglighed og ansvar er på spil. Hvis kunstig intelligens skal styrke produktiviteten uden at svække fagligheden, kræver det tydelig ledelse, fælles retningslinjer og systematisk kompetenceudvikling på hele arbejdspladsen”, siger Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen.
Medarbejderne oplever konkrete gevinster
Generativ kunstig intelligens er på kort tid blevet en del af hverdagen på danske arbejdspladser, og medarbejderne peger allerede på en række gevinster: 55 pct. oplever, at de løser opgaverne hurtigere, 44 pct. oplever bedre kvalitet i arbejdet, 35 pct. kan løse opgaver, de ikke kunne løse før, og 27 pct. får mere energi og motivation i hverdagen. Blandt de medarbejdere, der bruger teknologien til en stor del af deres opgaver, oplever 85 pct. tidsbesparelser og 71 pct. bedre kvalitet. For nogle er forandringen markant. En juridisk rådgiver fremhæver, at teknologien har udvidet, hvad hun overhovedet kan rådgive ud fra: “Det er simpelthen en game changer, synes jeg.”
Kompetencer skiller dem, der får mest ud af teknologien
Gevinsterne opleves imidlertid ikke lige stærkt af alle. Blandt medarbejdere med høje AI-kompetencer oplever 70 pct., at de sparer tid, mod 37 pct. blandt medarbejdere med lave kompetencer. Det samme mønster gælder kvaliteten (57 mod 27 pct.). Samtidig vurderer mere end hver femte medarbejder, at de kun i lav grad har de nødvendige kompetencer, og hver sjette har slet ingen adgang til kompetenceudvikling. Kun 16 pct. har fået tilbudt kurser målrettet deres eget fagområde.
”Det er ikke kun den enkeltes ansvar at følge med – det er et fælles ansvar og i høj grad et arbejdsgiveransvar. Også for at vi kan omsætte udviklingen til reel værdi for både virksomhed og lønmodtager. Derfor skal kompetenceudvikling tænkes med, når kunstig intelligens ruller ind. Ellers får vi et nyt A- og B-hold, og det vil vi i HK ikke være med til”, understreger Mads Samsing, forbundsformand i HK.
Nye spørgsmål for fremtidens arbejdsliv
Undersøgelsen peger også på, at arbejdslivet for nogle er under forandring: Knap hver tredje medarbejder bruger generativ kunstig intelligens til opgaver, de tidligere løste i samarbejde med kolleger. I interviewene fremstår forskydningen sjældent som et brud med kollegaskabet, men som en mikroforskydning i hverdagens små spørgsmål – for enkelte giver teknologien endda adgang til sparring, som de ifølge interviewene ellers ville undvære helt.
Samtidig er hver tredje medarbejder bekymret for, at deres faglige udvikling stagnerer, når generativ kunstig intelligens udfører det arbejde, man normalt lærer af. Bekymringen er størst blandt de yngste og blandt dem, der bruger teknologien mest. En erfaren medarbejder advarer: “Hvis det tager fem år at blive kandidat, så lærer du alt andet lige meget på de der fem år. Det kan du altså ikke bare spørge et AI-program om.”
“Mange medarbejdere ser en risiko for, at kunstig intelligens udvander deres faglighed og samarbejdet på arbejdspladserne. Det skal vi tage alvorligt. Medarbejdere skal inddrages, når ledelsen sætter retningen for brug af kunstig intelligens, så den tager udgangspunkt i faglighed og konkrete opgaver, og så vi sikrer et godt arbejdsmiljø”, siger Janne Gleerup, forperson i den akademiske fagforening DM.
Fra undersøgelse til handling
Sammen med partnerkredsen har Tænketanken Mandag Morgen omsat undersøgelsen til seks anbefalinger til danske arbejdspladser. Blandt dem: at ledelsen formulerer og kommunikerer et klart formål med anvendelsen, at retningslinjerne ikke kun beskriver, hvad man ikke må, men også, hvornår og hvordan teknologien bør bruges – og at promptarbejde og kvalitetssikring anerkendes som reelle arbejdsopgaver, der tager tid og skal planlægges for. Anbefalingerne er udviklet på baggrund af undersøgelsen og en workshop med omkring 50 ledere, projektledere og it-ansvarlige med erfaring i at implementere generativ kunstig intelligens.
