De ældre er kommet med på klimabekymringen.

6 ud af 10 danskere er bekymrede for konsekvenserne af klimaforandringer i deres levetid, viser en ny undersøgelse fra Tænketanken Mandag Morgen, Gate 21, Klimalliancen i Hovedstaden og Sjællands Klimaalliance.

63% af danskerne udtrykker nu bekymring for klimaforandringerne ifølge den nye undersøgelse. Det er en markant stigning fra 2022, hvor 46% sagde til Concito, at de var bekymrede for at klimaforandringer ville være til skade for dem personligt i deres levetid.

“Det mest opsigtsvækkende er ikke, at de unge er bekymrede – det har vi set før. Det nye er, at klimabekymringen breder sig med hast blandt de ældre danskere. Når hver anden borger over 60 år nu frygter for klimaets konsekvenser i egen levetid, er det et signal om, at vi har forladt snakken om klima som noget abstrakt og fremtidigt. Det er blevet personligt, nærværende og akut,” siger strategidirektør Lisbeth Knudsen, Altinget og Mandag Morgen.

• Læs undersøgelsen: Danskernes holdning til klimahandling

I 2022 svarede 28% af danskere over 60, at de var bekymrede for klimaforandringer i deres levetid. I 2025 er det tal steget til 54%.

Klima på dagsordenen til kommunalvalget

Tænketanken Mandag Morgen har i samarbejde med Gate 21 og Klimaalliancen spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om deres holdning til klimahandling. Undersøgelsen fokuserer særligt på kommunernes rolle i den grønne omstilling.

Her viser undersøgelsen bl.a., at 51% af danskerne ønsker sig mere handling fra deres kommune i den grønne omstilling. Kun 5% ønsker sig det modsatte.

”Tallene viser, at der er en klar forventning blandt danskerne til politikerne, når det handler om klima og grøn omstilling,” siger Sofus Rex, der er direktør i Gate21, og fortsætter:

”Vi ser en øget bekymring, men også en øget vilje til at handle blandt borgerne. Og et kæmpe mandat til kommunerne til at tage klimaopgaven på sig. Det er vigtigt, for det er i det lokale Danmark klimaindsatsen skal leveres. Kommunerne har den tætte kontakt til borgere og virksomheder og sidder med komplekse opgaver som f.eks. grøn trepart, klimatilpasning og forsyningsområdet,”

Lisbeth Knudsen siger om resultatet:

“Der er ingen tvivl om, at danskerne ser kommunerne som centrale aktører i klimakampen. Når halvdelen efterlyser mere handling, og kun 1 ud af 20 synes, kommunen gør nok, bør det ringe med advarselsklokker på rådhuset og spille en rolle i forhold til det kommende kommunalvalg.”

Selvom mange kommuner har gjort antrit til at involvere borgerne mere på klimadagsordenen, så viser undersøgelsen også, at det er gået mange danskeres næse forbi.

Således svarer 25% af de adspurgte, at de ikke ved, om det er muligt at engagere sig i kommunens klimapolitik. Det til trods for, at 8 ud af 10 kommuner havde taget nye initiativer til borgerinddragelse, da KL undersøgte det sidst i 2023.

“Kommunerne risikerer at spænde ben for deres egne klimamål, hvis de ikke får borgerne med. Undersøgelsen viser, at 9 ud af 10 faktisk gerne vil engagere sig – men mange aner ikke hvordan. Her skal vi tale om et demokratisk efterslæb. Uden en ny og mere inkluderende grøn demokratiforståelse bliver klimahandling ikke en folkesag,”, siger Lisbeth Knudsen.

Er borgerne ikke tilfredse med kommunernes klimaindsats, får de en chance for at vise det med deres stemme til efterårets kommunalvalg den 18. november. Her svarer 3 ud af 10, at politikernes holdning til klimaet får betydning for, hvor de sætter deres kryds.