Vi ved efterhånden godt, at tilliden til politikerne kan ligge på et meget lille sted hos mange. Men hvad ligger der bag noget af den afmagt, vrede og utilfredshed, som rumsterer i vores demokrati. Det bliver vi klogere på med en ny undersøgelse fra tænketanken Mandag Morgen og Analyse & Tal.

Hver tredje dansker er utilfreds med måden, demokratiet fungerer på i dag, viste en analyse fra tænketanken Mandag Morgen sidste år.

Nu dykker tænketanken Mandag Morgen og Analyse & Tal med den nye undersøgelse Demokratisk mistillid og afmagt ned i årsagerne til utilfredsheden ved at lade de grupper af danskere, som udtrykker noget af den afmagt og vrede komme til orde og give deres syn på demokratiet, medierne og politikerne.

Og deres hårde dom bør give anledning til panderynker, siger Lisbeth Knudsen, strategidirektør i tænketanken Mandag Morgen:

”Undersøgelsen viser på den positive side, at vi ikke står i en tid med demokratisk ligegyldighed eller ønsker om at erstatte demokratiet med en stærk mand eller noget andet. Vreden og frustrationen, der vælter ud på sociale medier og i samtaler med de mennesker, der føler sig afmægtige og sat udenfor, er ikke bare støj. Det er symptomer på en oplevelse af at være koblet af, overset og ikke taget alvorligt. Det er et råb om opmærksomhed. Og vi begår en fejl, hvis vi kun hører den vrede tone og ikke indholdet”.

• Læs undersøgelsen: Demokratisk mistillid og afmagt

”Jeg har mistet alt for politik”

Undersøgelsens første del er en analyse baseret på gruppeinterviews med mennesker fra samfundsgrupper, der i højere grad end landsgennemsnittet udviser demokratisk mistillid og afmagt. Det er borgere med minoritetsetnisk baggrund, socialt udsatte, unge på erhvervsuddannelser, borgere i landdistrikter og borgere med lav indkomst.

Selvom de er frustrerede, melder de sig ikke ud af demokratiet, viser undersøgelsen.

”Det mest bevægende i denne analyse er ikke vreden – det er værdigheden. De mennesker, vi har talt med, føler sig skubbet ud på kanten af demokratiet, men de giver ikke op. De stemmer, de deltager, de insisterer. Det vidner om en demokratisk vilje, som vi andre skal tage dybt alvorligt,” siger Lisbeth Knudsen.

Danskerne råber for at blive hørt

I undersøgelsens anden del bliver der zoomet ind på de sociale medier, hvor vreden over politikere og medier også får danskerne til tasterne. Og det er vigtigt at tage vreden alvorligt, siger Amalia Montano Dahl, partner i Analyse & Tal:

”At nogen råber højt, handler ikke nødvendigvis om at skabe konflikt – det kan være et forsøg på at blive hørt. At folk ytrer sig om demokratiet og det politiske system – også vredt – viser, at de ikke har givet op. Det ser vi som et sundhedstegn.”

På sociale medier får Christiansborg-politikerne flere vrede kommentarer end lokalpolitikere og borgmestre.

Den grove tone har dog også en slagside, advarer Amalia Montano Dahl:

”Vi ser mange trække sig fra den offentlige debat online netop på grund af tonen, og den tendens er usund for demokratiet,” siger hun.

Selvom tilliden til politikerne har været dalende i Danmark siden Coronapandemien, ser det langt bedre ud end i andre lande. Det skal vi værne om, og her kan den nye undersøgelse give indsigt i, hvor demokratiet halter og dermed hvor der skal sættes ind, mener Peter G.H. Madsen, projektchef i TrygFonden:

”Set i en international sammenhæng er tilliden til det politiske system i Danmark fortsat højt. Det skal vi glæde os over og værne om. Netop derfor er det vigtigt, at vi lytter godt efter.”

”Alle de mange citater fra undersøgelsens deltagere er klare og mærkbare vidnesbyrd om, hvor demokratiet udfordres. Forståelsen af afmagten og mistilliden er vigtigt, hvis vi vil gøre vores demokrati endnu mere robust,” siger han.

Læs undersøgelsen Demokratisk mistillid og afmagt her.

Om undersøgelsen
Tænketanken Mandag Morgen har sammen med Analyse & Tal undersøgt, hvad de mest utilfredse grupper af danskere mener, er galt med vores demokratiske system.

Analysen består af to dele.

• 13 fokusgruppeinterviews med borgere fra utilfredse grupper: Tidligere undersøgelser har vist, at utilfredsheden er størst blandt specifikke samfundsgrupper. I 13 gruppeinterviews fortæller 78 repræsentanter fra fem udvalgte grupper – borgere med minoritetsetnisk baggrund, socialt udsatte, unge på erhvervsuddannelser, borgere i landdistrikter og ufaglærte – hvad de mener om demokratiets tilstand. Deltagerne er ikke udvalgt på forhånd på baggrund af deres holdninger, og flere udtrykker således både positive og negative holdninger til systemet.
• Analyse af demokratisk afmagt og vrede på sociale medier: Vi har undersøgt, hvad danskerne skriver om demokratiet på sociale medier, heriblandt Facebook, X og TikTok. På baggrund af data fra 213.369 opslag, kommentarer og beskeder undersøger vi, hvordan danskernes demokratiske afmagt kommer til udtryk og hvem den rettes mod.

Analysen er finansieret af Trygfonden.

Tal og fakta om danskernes tillid til demokratiet

• 31 procent af danskerne svarer ’ikke særligt’ eller ’slet ikke’ på spørgsmålet Hvor tilfreds er du med den måde demokratiet fungerer på i Danmark? (Mandag Morgen, 2024)
• 48 procent af danskerne siger, at de mindre grad eller slet ikke har tillid til politikerne. Til sammenligning svarer 11 procent i høj grad eller meget høj grad.
• Danskernes tillid til politikerne steg under Corona-pandemien, men er faldet støt igen siden 2020 og er i dag på det laveste punkt siden 2017 (Trygfonden, 2024)
• Selvom danskernes tillid er dalende, så er Danmark ifølge Eurobarometer det land i Europa, hvor flest er tilfredse med demokratiets tilstand (Eurobarometer, 2023)