
Kontakt
Julie Munk
Programleder
Julie er optaget af, hvordan vi får samfundsforandringer til at ske. Hun tror på, at mange af de udfordringer, vi står med kræver, at vi får mennesker, organisationer og sektorer til at finde nye måder at arbejde sammen på. Hun motiveres af at samle mennesker om fælles retning og få ideer og ambitioner til at blive til handling ved at bygge bro mellem viden, beslutninger og det, der faktisk sker i praksis.
Som programleder i Tænketanken Mandag Morgen står hun blandt andet i spidsen for Algoritmer, Demokrati og Data (ADD)-programmet og arbejder med samfundsinnovation i krydsfeltet mellem teknologi, demokrati og bæredygtighed. Hun er også med til at udvikle Mandag Morgens programmer og skabe sammenhæng mellem analyse, projekter og nye samarbejder.
Julie har mange års erfaring med at lede komplekse projekter og partnerskaber på tværs af det offentlige, virksomheder, civilsamfund og vidensmiljøer. Hun har blandt andet arbejdet med grøn omstilling, cirkulær økonomi og skalering af nye løsninger gennem partnerskaber og offentlige indkøb.
Julies særlige kompetencer er:
- Strategisk udvikling og program- og procesledelse
- Samfundsinnovation, governance og offentlig ledelse
- Tværgående partnerskaber der styrker potentialet mellem fagligheder, interesser og sektorer
- Forandring og implementering gennem involvering og praksislæring
Baggrund
Julie kommer senest fra roller som seniorrådgiver i Fremtidskoalitionen og seniorprojektleder i Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI). Hun har tidligere arbejdet med offentlig og social innovation i blandt andet MindLab, Social Innovation Exchange i London og CBS’ Public-Private Platform. Hun er bestyrelsesmedlem i Skovgro, hvor hun arbejder med at skabe ny natur gennem lokale partnerskaber og borgerinddragelse med fokus på biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse, og i Dansk Selskab for Systemisk Forandring. Julie er uddannet cand.soc i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS og færdiggør i 2027 sin master i executive ledelse af bæredygtighed på DTU.
Ledelse
Andreas Nikolajsen
Direktør
Mia Geiken
Chef for indhold og talenter
Lea Lavdal Kærsgaard
Kursus- og udviklingschef
Medarbejdere































