Vi tror på, at fremtidens arbejdsmarked vil kræve nye kompetencer, og at vi vænner os til hele livet at skulle tanke ny læring og tilegne os ændrede arbejdsvilkår. Det er ikke alene den teknologiske udvikling, som vil skabe forandringerne, men også ændrede organisationsstrukturer, nye forretningsmodeller og produktionsformer, som kommer til at skabe forandringerne. Det vil også være os selv og vores ønsker om mere fleksible arbejdstider, ansættelsesformer og blandede fysiske og hybride arbejdspladser, som ændrer rammerne for fremtidens arbejdsmarked. I de kommende år bliver arbejdskraftmangel, rekruttering, talentpleje og medarbejderfastholdelse top-of-mind hos lederne både på det offentlige og det private arbejdsmarked.
I Tænketanken Mandag Morgen har vi en tæt føling med den udvikling gennem en lang række analyser, fagnetværk og samarbejder med erhvervslivet, kommuner, uddannelsessektoren og interesseorganisationer – koblet med megatrend analyser og generationsstudier. Vi kortlægger og formidler fremtidens kompetencer og karrierestier set i lyset af markedets og teknologiens forventede udvikling, og individets fordringer og forventninger til det gode arbejdsliv. Vores analyser, vidensoplæg og policy anbefalinger tager sigte på at levere vitaminer til en dybere forståelse og rettidig gearing og dimensionering af uddannelser og arbejdspladser i privat og offentligt regi, og til indretningen af et mere rummeligt arbejdsmarked i fremtiden.
Projektkatalog
Futureproofing VET in the Nordics
Think Tank Monday Morning has partnered with the Danish National Center for Vocational Education and Training (NCE) on behalf of the Nordic Council of Ministers to carry out the project Futureproofing VET in the Nordics. Set to run from 2023-2025, the project will mobilize youth in the Nordic region to take part in the debate on and develop solutions for getting youth to choose and complete VET while linking this issue to youth well-being and marginalization. This we do through a series of Nordic Youth Relays held across the Nordics countries in which we include and give voice to young people.
En ny og bedre beskæftigelsesindsats – 6-byernes bidrag
Seks af landets største kommuner – København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers (6-byerne) – er gået sammen med Tænketanken Mandag Morgen om at definere de grundlæggende principper, der skal være styrende for fremtidens beskæftigelsesindsats. Det er blevet til syv principper for fremtidens indsats, og er 6-byernes bidrag til SVM-regeringens planer om en reform af beskæftigelsesområdet.
Efter- og videreuddannelse til fremtidens grønne arbejdsmarked
Tænketanken Mandag Morgen har i samarbejde med CONCITO undersøgt og kortlagt hvilke behov for efter- og videreuddannelse, som fremtidens grønne arbejdsmarked kræver. Resultaterne er udgivet i en rapport, og har dertil udgivet et brief, der samler nyere viden om efter- og videreuddannelse fra eksisterende rapporter og analyser.
Fremtidens grønne arbejdskraft – hvordan sikrer vi et tilstrækkeligt optag af unge på STEM-uddannelserne?
Tænketanken Mandag Morgen står i samarbejde med CONCITO bag en rapport, der beskriver, hvordan uddannelsesinstitutioner indtænker den grønne omstilling og arbejder med at øge STEM-optaget. Dertil står Tænketanken Mandag Morgen bag en omfattende survey, der belyser, hvilke parametre unge vægter, når de vælger uddannelse, og i hvilken grad unge indtænker den grønne omstilling i deres studievalg.
Fremtidens beskæftigelsesindsats – 6-byernes bidrag til beskæftigelsesreformen
I samarbejde med landets seks største kommuner vil Tænketanken Mandag Morgen i 2023 indsamle og formidle fakta, erfaringer og forslag, som kan bane vejen for en ny og forbedret beskæftigelsesindsats. Samarbejdet har til hensigt at levere et kvalificeret indspil fra landets seks største kommuner til regeringens varslede reform af beskæftigelsessystemet, som blandt andet lægger op til at lukke jobcentrene, spare tre milliarder kroner årligt og lave en forbedret indsats for de ledige, som har det allersværest.
Nye veje i indsatsen – 4-byernes bidrag til reformkommissionen
København, Odense, Aalborg og Aarhus Kommune (4-byerne) gik i 2021 sammen med Tænketanken Mandag Morgen om at levere et kommunalt erfaringsbaseret bidrag til Reformkommissionens arbejde med 2-generationsreformer. På baggrund af fire kommunalt baserede workshops om de betydende problemstillinger i Reformkommissionens arbejde: Partnerskaber, ungeområdet, opkvalificering og integration, stod Tænketanken Mandag Morgen for at udvikle og lancere et anbefalingskatalog til Reformkommissionen.
Verdensmestre i fleksibilitet
Med en ambition om at sætte gang i debatten om de store linjer på det danske arbejdsmarked, indgik Tænketanken Mandag Morgen i 2019 et partnerskab med en række kommuner og aktører fra den danske fagbevægelse og uddannelsessektor. På den baggrund udgav Tænketanken Mandag Morgen et debatoplæg, der ser nærmere på, hvordan vi håndterer udfordringer og muligheder på fremtidens arbejdsmarked.
Bæredygtighed på social- og sundhedsområdet
Tænketanken Mandag Morgen gennemfører i 2023 en spørgeskemaundersøgelse og en række af interviews med stakeholders på social- og sundhedsområdet. Undersøgelsen skal kortlægge holdninger til bæredygtighed på landets SOSU-skoler og i deres økosystem, og hvad det betyder for både tiltrækningskraft og kompetencebehov på social- og sundhedsområdet.
Tænketanken Mandag Morgen undersøgte på vegne af Videnscentrene for Automation og Robotteknologi i 2022, hvad den grønne omstilling betyder for erhvervsskolerne, og hvordan der arbejdes med at gøre den grønne omstilling til en del af undervisningen.
Arbejdsforhold for komponister og musikere i Danmark
Tænketanken Mandag Morgen undersøgte i 2019, i samarbejde med seks musikorganisationer, musikere og komponisters arbejdsforhold i Danmark. Undersøgelsen, der er den første beskrivelse af de reelle arbejds- og økonomiske vilkår i musikbranchen, baserer sig fra resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.
Toptalenter i Københavns Kommune
Tænketanken Mandag Morgen gennemfører sammen med konsulenthuset Mannaz i 2023 og 2024 et tværgående udviklingsforløb for Københavns Kommunes toplederpipeline. Forløbet har som ambition, at kommunens topledertalenter får de bedste forudsætninger for at mestre en faglig, strategisk og personalemæssig ledelsesrolle i fremtiden.
Samarbejdspartnere
Samarbejds-
partnere
Vores samarbejdspartnere er alle offentlige, private, faglige, filantropiske og frivillige organisationer og virksomheder, som gerne vil forstå og bidrage til udviklingen af vores samfund.